top of page
Husnøgle i hånden

Ved opsigelse af lejemål

Hvis du ønsker at opsige dit lejemål, skal opsigelsen være BoligBy A/S i hænde sidste hverdag i måneden. Opsigelsesvarsler fremgår af lejekontrakten.

 

Skriv gerne en mail og send den til Info@Boligby.dk

Har du ikke mulighed for at sende en mail, kan du sende et brev, udfyldt med blokbokstaver. Opsigelsen skal sendes til Boligby A/S, Springstrup 7, 4300 Holbæk. Mærket; Opsigelse af lejemål

 

Husk venligst følgende i opsigelsen:​

  • Opsigelse pr.:

  • Gade og nr.:

  • Postnr. og by:

  • Lejers navn:

  • Navn på evt. lejer 2:

 

Lejligheden skal være ryddet og rengjort senest 14 dage før lejeaftalens ophør.

​

  1. Opsigelse af lejemål:
    Din opsigelse skal være BoligBy i hænde senest den sidste hverdag i måneden inden for kontorets åbningstid, mandag til torsdag kl. 08:00-12:00. Opsigelsesvarslet fremgår af din lejekontrakt. Opsigelsen skal ske skriftligt og kan sendes pr. mail til info@boligby.dk eller med almindelig post. Ved opsigelse pr. mail er det dit ansvar at sikre, at mailen er modtaget rettidigt hos  - - BoligBy. Husk at oplyse:
    - Hvilket lejemål der opsiges
    - Fraflytningsdato
    - Ny adresse
    - Telefonnummer
    - Registrerings- og kontonummer til brug for afregning af depositum

    Som sidste del af processen fremsender vi et dokument, som lejer skal underskrive med MitID. Dette sikrer, at vi kan bekræfte identiteten på den person, der har opsagt lejemålet.

​

  1. Fraflytning før tid:
    Hvis du har opsagt dit lejemål og ønsker at fraflytte før udløbet af opsigelsesvarslingen, skal du kontakte os på info@boligby.dk Hvis det kan lade sig gøre at få lejemålet istandsat før tid, og såfremt det er muligt af finde ny lejer, kan fraflytning før tid godt lade sig gøre.
     

  2. Rengøring ved fraflytning:
    Vi anbefaler at du gør lejemålet grundigt rent ud fra denne "tjekliste før flyttesyn" der bliver fremsendt sammen med bekræftelsen af opsigelsen, hvorved du kan opnå en besparelse på fraflytningsopgørelsen.
     

  3. Flyttesyn:
    Du vil modtage en skriftlig bekræftelse på, at lejemålet er opsagt og du vil efterfølgende blive indkaldt til syn af din lejebolig. Lejemålet synes af en vicevært eller en medarbejder i administrationen. Ved synet gennemgås lejemålet for udbedring af mangler, samt hvilken istandsættelse lejer hæfter for i henhold til indgået lejekontrakt. Afslutningsvis aflæses lejemålets forbrugsmålere af viceværten.
     

  4. Istandsættelse af lejlighed:
    Vi anbefaler, at eventuel istandsættelse ved fraflytning varetages af udlejer. På den måde sikres det, at arbejdet udføres korrekt, og at der ikke opstår fejl eller mangler i forbindelse med udbedringen, som i sidste ende kan medføre en større udgift for lejer.
     

  5. Flytteopgørelse:
    Når der har været afholdt flyttesyn kontakter vi håndværkere, der skal istandsætte lejemålet. Først når håndværkerne er færdige modtager vi regningerne for arbejdet, og kan derefter lave en egentlig flytteopgørelse.
     

  6. Forudbetalt leje:
    Når vi registrer din opsigelse vil din forudbetalte husleje helt automatisk blive fratrukket de sidste måneder af lejeaftalen. Har du f.eks. opsagt dit lejemål 1. Februar og har 3 måneders opsigelse samt 2 måneders forudbetalt husleje, skal du alene betale husleje i februar måned. Vi trækker herefter automatisk husleje for marts og april af den forudbetalte husleje.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar mandag-fredag kl. 08-12.

bottom of page